Alt du skal vide om ærkeengel Michael

De fleste er klar over, at engle i mange religioner er Guds budbringere. I spirituelle sammenhænge er de tilsvarende Universets budbringere.

Der findes mange forskellige slags engle, der alle indgår i et større hierarki. Ærkeengle er de største og mægtigste af alle englene. På græsk betyder ærkeengle “chef engle”. Der er altså ingen tvivl om, at det er ærkeenglene, der er højest i englehierarkiet.

Ganske få ærkeengle er nævnt med navn i religiøse sammenhænge, men ærkeenglen Michael (også omtalt som Mikael) er én af de få.

Hvem er ærkeenglen Michael?

Michael omtales blandt andet i Bibelen som værende beskytter af Israel og beskytter af Himlen – og han er dermed en meget betydningsfuld ærkeengel.

Navnet Michael betyder på hebraisk “Hvem er som Gud?”; underforstået, at ingen er som Gud – og det er dermed et meget sigende navn for at være én af Guds mest loyale og vigtige engle. Mange vil faktisk ophøje ham til at være lederen af Guds englehær.

Som leder af Guds hær, er det også Michael, der har det overordnede ansvar for at bekæmpe Satan og hans onde engle. Og for at beskytte mennesket mod det onde.

I spirituelle sammenhænge vil man ofte møde ærkeenglen Michael som værende den ultimative bekæmper af det onde og dårlige. Det er den engel, der har det overordnede beskytteransvar, og som giver mod og styrke.

Kirker kun for ærkeenglene Michael og Gabriel

I visse lande og i visse tidsperioder har ærkeenglene – og især Michael og Gabriel – fået ophøjet status i en sådan grad, at visse kirker har været tilegnet tilbedelse af dem.

Faktisk findes der hele to helligdage, der er tilegnet Michael. Det er henholdsvis d. 8. maj, hvor hans åbenbaring på Monte Gargano fejres, og d. 29. september, hvor ærkeenglene – og i særdeleshed Michael – fejres. Sidstnævnte var en helligdag i Danmark frem til 1770.

Ærkeenglen Michael har en særskilt helligdag i mange lande og religioner. Datoen varierer dog en hel del.

Kan man bede ærkeengle om hjælp?

Religion og den åndelige verden har dét til fælles, at begge dele er fortalere for at bede de højere magter om hjælp og guidning. De fleste, der tror på engle, vil mene, at det altid er muligt at spørge englene om hjælp; at englene altid vil lytte og modtage din besked, uanset hvordan du spørger.

Har du brug for beskyttelse, vil det formentlig være ærkeenglen Michael eller nogle af hans nærmeste engle, der modtager og tager sig af din besked. Har du brug for englehjælp i anden sammenhæng, vil det være de engle, der har netop de områder og opgaver, der vil modtage og tage sig af din besked.

Se også: Træk dagens englekort

Mange af de, der har spirituelle evner, vil påstå, at englene altid vil lytte og modtage beskeder, for derefter at yde deres hjælp i det omfang, det er dem muligt. Det er blot op til os mennesker at være modtagelige for hjælpen.

Det omtales typisk som klarsyn eller klarhørelse at være i stand til at modtage hjælp og beskeder fra engle.

FAQ

Hvad er en ærkeengel?

Ærkeengle er de engle i englehiearkiet, der har den højeste rang. I religionsmæssige sammenhænge er det de engle, der er nærmest Gud.

Hvad er ærkeenglen Michael?

Ærkeenglen Michael er den engel med højest status i englehierkiet. Han er beskytter og har blandt andet til opgave at sprede mod og styrke.

Se også: Få lagt et personligt fødselshoroskop , pesonligt årshoroskop eller et parhoroskop og gå ikke glip af dagens horoskop og månedens horoskop

Modtag dit horoskop på mail hver morgen - gratis

Du får også: 

⭐ Månedlig lodtrækning om personligt horoskop (værdi 235 kr.)

⭐ Ugens & månedens horoskop 

⭐ Mere indsigt i dit stjernetegn

 

100% gratis & ingen spam