Hvad er mit soltegn?

Soltegn er sammen med månetegn og ascendant dét, der har den største indflydelse på den person, vi er sat i verden for at være.

  • Soltegnet er vores kernepersonlighed
  • Ascendanten er vores identitet udadtil
  • Månetegnet afspejler vores følelsesliv

Alt i alt er det vores horoskops tre ben, hvoraf soltegnet bestemmer vores stjernetegn.

Vigtigheden af soltegnet

Soltegnet er vigtigt at kende, fordi det afspejler det formål, du er kommet til verden med. Din skæbne, vil nogen sige. Det bestemmes af den måde, solen stod på på det tidspunkt, du blev født. Lever du med dit soltegn og dit formål, vil du opleve ro og glæde, men lever du imod dit soltegn, vil du opleve uro og måske stress.

Nogle soltegn som Vægten, Tvillingerne og Vandmanden er frie sjæle, der ikke vil trives i vores samfunds kassesystem. Andre soltegn som Tyren og Stenbukken trives bedst med stabilitet og faste rammer.

Har du forvildet dig ind i en hverdag, der ikke passer til dit soltegn, kan det blive svært at trives på langt sigt. Derfor er det afgørende dels at kende soltegnet og dets betydning – og at forsøge at leve i harmoni med det.

Soltegn er lærdom

Du er født ind i et soltegn, men det er ikke ensbetydende med, at du er i stand til at efterleve soltegnet fra start. Soltegnet kendes også som lærdommens tegn. Det guider dig til at lære at leve i harmoni med dit indre.

Vægten er for eksempel ikke af natur samarbejdsvillig, men lærer det ved at tilbringe meget tid med andre, og sådan er det også med mange af de andre tegn. Egenskaberne skal tillæres hen ad vejen. For livet er én lang udviklingsproces.

Find dit soltegn

De fleste soltegn bestemmes udelukkende af fødselsdatoen, men enkelte fødselstidspunkter ligger lige mellem to tegn, og i så fald er det afgørende at kende det præcise fødselstidspunkt.

Soltegn i Vædderen (21. marts – 19. april)

Vædderen er energisk og aktiv. En Vædder er den første til at gå i gang og er også den første, der er videre til næste opgave. Personer født i Vædderens soltegn er typisk direkte og ukomplicerede – og forventer det samme af andre.

Soltegn i Tyren (20. april – 20. maj)

Tyren er pålidelig af vanens natur, men det mest kendetegnende ved folk født i soltegn i Tyren er deres lidenskab for fornøjelse og tilfredsstillelse. Det gælder ikke kun seksuelt, men også i forhold til god mad, den blødeste madras og den bedste musik.

Soltegn i Tvillingerne (21. maj – 20. juni)

Tvillingerne er fleksible og adapterer nemt til nye omstændigheder. Personer født i Tvillingernes tegn kan typisk godt lide at have et ben i alle lejre og at være sociale. De er intelligente og har brug for massiv mental stimuli for ikke at kede sig.

Soltegn i Krebsen (21. juni – 22 juli)

Krebsen er beskyttende; både overfor sig selv og sine nærmeste. Det kan komme til udtryk i en hård facade. Personer i Krebsens soltegn har brug for tryghed og stabilitet, de slår gerne dybe rødder, og de hviler i de valg, de tager.

Soltegn i Løven (23. juli – 22. august)

Løven kan virke arrogant, men det bunder i et indgående ønske om at skabe noget og at gøre en forandring i verden – til den bedre side. Selvom armbevægelserne kan være store, er de ambitiøse planer typisk med afsæt i følelser og relationer.

Soltegn i Jomfruen (23. august – 22. september)

Jomfruen er hårdtarbejdende og pålidelig – med en snert af rengøringsvanvid. Der skal være styr på sagerne, og personer født i Jomfruens soltegn kan godt lide at organisere. De er typisk afvisende overfor nye ting, men holder af alt, der er naturligt.

Soltegn i Vægten (23. september – 22. oktober)

Vægten er kendt for at skabe balance, og de trives bedst i fred og ro uden de store konflikter. De stikker hellere en lille hvid løgn end at sige sandheden, hvis sandheden skaber problemer. Personer født i Vægtens soltegn søger altid den bedste måde at leve på.

Soltegn i Skorpionen (23. oktober – 21. november)

Skorpionen kaster sig helhjertet ind i projekter, de selv har valgt. Til gengæld er de aldeles umulige at få til at gøre noget, andre siger, de skal. Deres primære motivation er prestige og autoritet, og de vil gå langt for at opnå dette.

Soltegn i Skytten (22. november – 21. december)

Skytten er et frit væsen, der ofte er på farten eller på vej videre. Personer født i Skyttens soltegn er venlige og har nemt ved at snakke med nye mennesker, og de samler typsik venner fra alle deres mange veje i livet.

Soltegn i Stenbukken (22. december – 19. januar)

Stenbukken er placeret med begge fødder stabilt på jorden. De er realistiske, og for personer født i Stenbukkens soltegn hører drømme til om natten. Til gengæld er de meget målrettede og får gjort ting, hvilket både ses på deres hjem, karriere og liv generelt.

Soltegn i Vandmanden (20. januar – 18. februar)

Vandmanden er meget progressiv og innovativ. Personer født i Vandmandens soltegn er ikke meget for at følge den slagne vej, men foretrækker at tænke nyt, reflektere og tilpasse. De kan være meget stædige omkring deres idealisme og måde at se tingene på.

Soltegn i Fisken (19. februar – 20. marts)

Fisken er god til at identificere sig med og sætte sig i andres sted. Personer født i Fiskens soltegn kan have svært ved at finde deres egen vej i livet, fordi de tager andres følelser og meninger ind, men på bunden er de ofte fyldt med klare drømme for deres liv.

Du kan beregne dit soltegn her: What’s My Sun Sign? | Cafe Astrology .com

Ønsker du at få lagt et horoskop, der både går i dybden med dit soltegn, dit månetegn og din ascendant, kan du med fordel vælge at få lagt et personligt horoskop.

Se også: Få lagt et personligt fødselshoroskop , pesonligt årshoroskop eller et parhoroskop og gå ikke glip af dagens horoskop og månedens horoskop

Modtag dit horoskop på mail hver morgen - gratis

Du får også: 

⭐ Månedlig lodtrækning om personligt horoskop (værdi 235 kr.)

⭐ Ugens & månedens horoskop 

⭐ Mere indsigt i dit stjernetegn

 

100% gratis & ingen spam