- Fødselsdato: 20. maj – 20. juni
- Element: Luft
- Kvalitet: Bevægelig
- Styrende planet: Merkur
- Bedste match: Vægten, Vandmanden
- Dag: Onsdag
- Farve: Lysegrøn, gul
- Lykketal: 5, 7, 14, 23
Tvillingen Træk
Styrker: | Social, udadvendt, humoristisk, optimistisk, veltalende |
Svagheder: | Opmærksomhedskrævende, usympatisk, temperamentsfuld |
Kan lide: | Sociale sammenkomster, musik, sjov, rejser, nye udfordringer |
Kan ikke lide: | Kedsomhed, at andre får opmærksomheden, at være alene |
Hvornår er Tvillingen født?
Tvillingen er født i perioden 20. maj til 20. juni. Den sprudlende Tvilling passer godt ind i forsommeren; der sker altid noget, og der er næsten altid en undskyldning for forandring og nye udfordringer i ét eller andet omfang.
Hvis Tvillingen er tilfreds i både arbejds- og kærlighedsliv, bliver tilværelsen ofte krydret med oplevelser og rejser – for det skulle nødigt gå hen og blive kedeligt.
Tvillingen personlighed
En Tvilling er netop afbilledet som en tvilling, fordi personer født i dette stjernetegn har svært ved at være alene. Tvillinger er meget sociale og udadvendte mennesker, og de stråler i spotlyset, hvor de foretrækker at være. Til gengæld er det svært for en Tvilling at være i sit eget selskab for længe af gangen.
Tvillinger er kendte for at skifte partnere, arbejdspladser og venner jævnligt. Hvis ikke Tvillingen finder relationen eller jobbet i egen favør, ryger det hurtigt til fordel for noget mere attraktivt.
Tvillingen job og uddannelse
Personer født i Tvillingens stjernetegn er meget kommunikative og veltalende. De kan virkelig tale for deres sag, og de er fortrinlige i kommunikations- eller forhandlingssammenhænge. Nogle af de jobstillinger, Tvillinger typisk går efter, er advokat, investor, forfatter eller politiker.
Tvillingen er ikke typen, der bliver unødigt i et job, hvis ikke det føles tilfredsstillende. Ofte er CV’et godt fyldt op, og selvom det selvfølgelig giver erfaring, er det ikke altid en fordel med mange ansættelser af kortere varighed.
Hvem passer Tvillingen sammen med?
Tvillinger kan godt lide al form for kommunikation, og flirt er ingen undtagelse. En Tvilling kan få de fleste stjernetegn i nettet med sin charme og sine veltalende evner, men langvarige forhold har de bedste forudsætninger med en Vægt eller en Vandmand.
Tvillingen og Vægten: Vægten deler den positive energi, som Tvillingen også udstråler. De er begge udadvendte og foretrækker et forhold fuld af sjov, sociale arrangementer og gode oplevelser.
Tvillingen og Vandmanden: Vandmanden er en sand eventyrer, og det stiller Tvillingens konstante lyst til forandringer. Et forhold mellem en Vandmand og en Tvilling vil typisk være fyldt med oplevelser og rejser.
Selvom Tvillingen astrologisk set passer bedst sammen med Vægten og Vandmanden, kan en Tvilling sagtens indgå i et langvarigt og harmonisk forhold med personer født i andre stjernetegn. Det vigtigste er, at forholdet ikke bliver ensformigt og kedeligt.
Kendte personer født i Tvillingens tegn
Personer født i Tvillingens tegn vil typisk kunne nikke genkendende til en række fællestræk i deres personligheder. Nedenfor har vi samlet nogle af de kendte personer, der er født i stjernetegnet Tvillingen. Kan du finde lighederne?
- Prins Joachim – 7. juni 1969
- Nikolaj Lie Kaas – 22. maj 1973
- Michael Laudrup – 15. juni 1964
- Angelina Jolie – 4. juni 1975
- Mary-Kate og Ashley Olsen – 13. juni 1986
- Natalie Portman – 9. juni 1981
- Johnny Depp – 9. juni 1963
- Mark Wahlberg – 5. juni 1971
- Nicole Kidman – 20. juni 1967