- Fødselsdato: 21. juni – 22. juli
- Element: Vand
- Kvalitet: Kardinal
- Styrende planet: Månen
- Bedste match: Skorpionen, Fisken
- Dag: Mandag, Torsdag
- Farve: Hvid
- Lykketal: 2, 3, 15, 20
Krebsen Træk
Styrker: | Loyal, empatisk, forstående, ærlig, pålidelig |
Svagheder: | Konfliktsky, kan blive besidderisk, pessimistisk, usikker |
Kan lide: | Venskaber, familietid, stabilitet, strandtid, god mad |
Kan ikke lide: | At være alene, tillidsbrud, konflikter |
Hvornår er Krebsen født?
Krebsen er født i perioden 20. juni til 22. juli. En Krebs er altså et rigtig sommerbarn, og typisk er Krebsen også glad for både strand og vand generelt. Dog er en Krebs en rigtig tryghedsnarkoman, der foretrækker de hjemlige rammer, så de danske strande er typisk rigeligt for Krebsen, der ikke nødvendigvis har brug for at tage til sydlige himmelstrøg.
Krebsen personlighed
Krebsen er kendt for at være en tryghedssøgende og familiær personer, der vægter de hjemlige rammer og nære relationer. Krebsen er ligeledes en rigtig god og loyal ven, der altid er klar til at lytte, og som altid siger sin ærlige mening – også selvom det ikke i situationen er det mest ønskværdige at høre.
Som Krebs skal man passe på ikke at skræmme en ny partner væk med det samme, for en Krebs er hurtig til at gå all in på kærligheden. Det er enten/eller. Når først Krebsen er i et forhold, vil han gøre, alt han kan for at værne om det, og investeringen i forholdet er stor.
Krebsen job og uddannelse
Krebsen sætter en dyd i at færdiggøre det, han er startet på. Arbejdsmæssigt er en Krebs en stabil og loyal medarbejder, der gør sit bedste i ethvert henseende, og som ofte bliver længe på samme arbejdsplads. Det er ikke sjældent set, at en Krebs fejrer jubilæum som medarbejder samme sted, da der sættes en ære i at holde på jobbet, der desuden er grundlaget for de stabile, hjemlige rammer, Krebsen vægter så højt.
Hvem passer Krebsen sammen med?
Krebsen er en meget kærlig og omsorgsfuld person, der trives bedst i et stabilt og trygt parforhold. Skorpionen og Fisken er gode match til Krebsen.
Krebsen og Skorpionen: Skorpionen er den stærke part i forholdet, og det har en Krebs brug for. Skorpioner har tendens til jalousi, men i dette tilfælde er det kun en fordel, da Krebsen higer efter opmærksomhed og bekræftelse.
Krebsen og Fisken: Både Fisken og Krebsen er meget omsorgsfulde mennesker, hvilket er et godt match. Fisken er dog en anelse mere styrende i forholdet, og det har en Krebs typisk brug for.
Krebsen kan finde kærligheden i de fleste stjernetegn, og en Krebs vil gå langt for at holde på sin udkårne; uanset bump på vejen. Det forventes dog også den anden vej.
Kendte personer født i Krebsens tegn
Hvis du gerne vil spejle dig i ligesindede, kan du med fordel kigge på andre, der er født i samme stjernetegn som dig. Vi har fundet en række kendte personligheder, der alle er født i Krebsens tegn – måske du har noget til fælles med nogen af dem?
- Grevinde Alexandra – 30. juni 1964
- Naser Khader – 1. juli 1963
- Tom Cruise – 3. juli 1962
- Meryl Streep – 22. juni 1949
- Selena Gomez – 22. juli 1992
- Harrison Ford – 13. juli 1942
- Ariana Grande – 26. juni 1993
- 50 Cent – 6. juli 1975