De fleste er bekendte med, at astrologi har noget med stjerner og horoskoper at gøre, men hvad er astrologi egentlig for en størrelse? Det kan du få svar på i artiklen her.
Hvad er astrologi?
Ordet ”astrologi” stammer fra det græske sprog. En fri oversættelse til dansk vil være ”stjernelære” eller ”stjernebetydning”.
Overordnet set er astrologi en teori om – eller tro på – at stjernernes, solens, månens og planeternes indbyrdes placering har indflydelse på vores liv. At universets helt unikke placering på dit fødselstidspunkt har betydning for, hvordan du bliver som menneske, og hvilke odds du får i livet.
Og at universets daglige, ugentlige og månedlige placering vil have betydning for dine muligheder; afhængigt af dit stjernetegn.
Nogle forveksler astrologi med astronomi. Astrologi handler om universets placering og dén indvirkning, universet har på os mennesker. Astronomi er læren om rummet i naturvidenskabelig forstand.
Astrologi for begyndere
Astrologi for begyndere vil primært handle om læsning og forståelse af horoskoper. Selve horoskoperne bliver lagt af professionelle astrologer, og det kræver både længerevarende uddannelse og en god portion erfaring at tyde stjernehimlen i forbindelse med lægning og analysering af horoskoper.
Når du begynder at læse horoskoper, er det vigtigt at være vidende om, at der ikke er tale om spådomme. I ældre tid blev spådomme, horoskoper og forskellige former for kortlægning brugt i ét væk som en uforanderlige fremtidsudsigter.
I dag forstås astrologi og horoskoper i højere grad som et redskab til selvforståelse og selvudvikling. Horoskoperne fortæller om de muligheder, stjernehimlen i øjeblikket byder på – og så er det op til dig at gribe dem eller lade være.
Horoskoper tager udgangspunkt i stjernetegn
Dit horoskop tager udgangspunkt i dit astrologi stjernetegn, som er baseret på din fødselsdato. I vores astrologi er der følgende 12 forskellige stjernetegn:
- Vandmanden (21. januar – 18. februar)
- Fiskene (19. februar – 20. marts)
- Vædderen (21. marts – 19. april)
- Tyren (20. april – 21. maj)
- Tvillingerne (22. maj – 21. juni)
- Krebsen (22. juni – 22. juli)
- Løven (23. juli – 22. august)
- Jomfruen (23. august – 22. september)
- Vægten (23. september – 22. oktober)
- Skorpionen (23. oktober – 22. november)
- Skytten (23. november – 21. december)
- Stenbukken (22. december – 20. januar)
Inden teknologiens – og særligt computernes – storhedstid, tog det snildt astrologerne en dag at beregne et horoskop – og omtrentligt lige så længe at analysere det efterfølgende. Derfor arbejdede man typisk kun med uge– og månedshoroskoper dengang. Nu findes der et stort antal digitale hjælpeprogrammer, der har automatiseret store dele af processen, og det er derfor muligt at generere horoskoper dagligt.
Kend fremtiden med et astrologi horoskop
En astrolog lægger horoskoper, der tager udgangspunkt i stjernernes og planeternes placering enten nu ved et dags-, uge– eller månedshoroskop eller på fødselstidspunktet ved et personligt astrologi fødselshoroskop. Dertil kommer årshoroskoper og parhoroskoper.
Formålet med at læse horoskoper er dels at lære sig selv bedre at kende og dels at kende fremtiden i det omfang, det er muligt. Et horoskop er ikke en spådom; et horoskop er snarere en gisning om fremtiden ud fra universet – som kan påvirkes af udefrakommende faktorer eller af dig selv.
Et personligt horoskop forklarer for eksempel nogle af dine personlige træk. Det kan hjælpe med at forstå dit udgangspunkt for livet og forklare nogle af de hændelser, der er sket i dit liv, og opklare årsagerne til de valg, du har taget.
Astrologi er en tro
Tidligere var astrologi videnskab et universitetsfag, men i dag er det i naturvidenskabelig sammenhæng ”degraderet” til (over)tro. Det skyldes, at astrologi ikke kan måles og vejes på lige fod med astronomi. Alligevel er astrologi og horoskoper populære som aldrig før. Det skyldes, at mange oplever, at astrologien rammer plet i deres liv, og horoskoperne fungerer derfor som en god guideline i livet.
Mange steder kan man tillige få gratis horoskoper direkte på mobilen og i mailindbakken. Det er derved også meget nemmere at tilegne sig og læse sit daglige horoskop, som er et godt udgangspunkt for dagen, der kommer – eller en hjælp til evalueringen af dagen, der gik.
Det er stadig muligt at tage en astrologi uddannelse, men i dag er uddannelsen en diplomuddannelse med egenbetaling.
Astrologi er et redskab til selvudvikling
De fleste bruger i dag astrologi og horoskoper som en reminder, en retningslinje eller en guidende hånd. Læser du horoskopet fra morgenstunden, kender du dagens energier, hvilket kan hjælpe dig til, hvor du skal lægge dit fokus. Hvis horoskopet beretter om gode karrieremæssige muligheder, handler det om at rette dit fokus mod jobbet netop denne dag.
Du er altid frit stillet til at gøre noget andet end det, horoskopet lægger op til, hvis ikke det passer ind i dagens humør, plan eller overskud. Er du for eksempel syg og sengeliggende, skal du naturligvis ikke tage på arbejde for at holde fokus på karrieremæssige muligheder, selvom de potentielt set er der jævnfør dit horoskop.
Der er ingen spådomme a la ”You gonna meet a tall dark stranger” i astrologi, om det kendes fra spådomme i amerikanske film. Men horoskoper kan vidne om, at stjernehimlen i øjeblikket står godt for dig rent kærlighedsmæssigt, og så er det måske nu, du skal opsøge mulighederne for romantik; hvad enten det handler om den blinddate, du ellers har afvist at deltage i, eller om at møde fremmede med et mere åbent sind.
Historien bag astrologi
Astrologi har – dokumenteret set – sine rødder helt tilbage fra cirka 1.800 år f.Kr. i Babylonien og Assyrien. Dengang var der ikke tale om egentlig astrologi, men snarere varselstegn fra oven. Man mente, at himmelguderne varslede ved at lade himlen udforme sig på en særlig måde i forbindelse med for eksempel hungersnød eller krig.
Dokumenterede horoskoper er først fundet fra omkring 400 år f.Kr. i Babylonien. Her er der tale om angivelse af planeternes placering på fødselstidspunkt (og i nogle tilfælde også på undfangelsestidspunkt). Horoskoperne opstod som en ”ny” astrologi, der blev et supplement til den ”gamle” astrologi, der fortsatte i form af varsling.
Fra omkring samme tid spredte viden om astrologi sig til Egypten og Grækenland og senere mod Indien og derfra det øvrige Asien. I Grækenland blev den nyere teori om horoskoper udviklet, efterhånden som kendskabet til astrologi spredte sig over verden.
Her i vesten blev astrologi først udbredt i århundrederne op til Kristi fødsel, og først i århundrederne efter blev værker omkring astrologi nedfældet, hvilket er udgangspunktet for den astrologi, vi kender i dag.