Hvem er min skytsengel? Hvordan får jeg kontakt til min skytsengel? Og hvad gør en skytsengel overhovedet?
Skytsengle er vores personlige beskyttere, og dem vil vi have gennem hele livet – i alle vores liv. De er værd at værdsætte, for de passer på os og guider os.
Læs alt, du behøver at vide, om skytsengle her.
Hvad er en skytsengel?
Ifølge kristendommen har vi alle en skytsengel – også kaldet en ærkeengel. Vi er født med vores skytsengel, der passer på os, og ifølge den mere spirituelle tro, er det den samme skytsengel, der følger os gennem alle vores inkarnationer.
Vores skytsengel er altid ved vores side. Ikke som en egentlig person, men mere som en beskyttende aura. Skytsenglen passer på os, guider os og hjælper os til personlig udvikling.
Få lagt et personligt fødsels- eller årshoroskop
- Tilfredshedsgaranti
- Levering 1-2 dage
- 15 siders unikt horoskop
- Udarbejdet af vores astrolog med 20 års erfaring
Selvom vi har en skytsengel, er det ikke ensbetydende med, at der ikke kan ske os noget. En skytsengel har også sine universelle begrænsninger, og visse tilfælde må og kan skytsenglen ikke stille noget op. I så fald er det meningen, at det skal være sådan.
Hvem er min ærkeengel?
Mange går i den tro, at deres skytsengel er en afdød, der stod dem nær. Det er dog ikke rigtigt. En skytsengel er vi født med, og den følger os gennem hele livet. Det betyder ikke, at vi ikke også omgiver os med andre engle. Det gør vi i stor stil, og ofte vil de afdødes sjæle også være omkring os og være med til at passe på os og guide os – men de er ikke vores skytsengel.
Modsat skytsenglen, som altid vil følge os, rejser de afdødes sjæle videre, når deres opgave her på jorden er slut, eller når de har taget ordentligt afsked. Derfor vil de afdøde kun omgive os i en begrænset periode, inden de tager tilbage til lyset. Når de afdøde sjæle tager afsted, bliver skytsenglen tilbage.
7 ting du bør vide om skytsengle
Se videoen med de syv ting her.
- Skytsengle er højt i hierarkiet
Det er ikke alle engle, der får lov at blive skytsengle. Skytsengle er nøje udvalgt og skal kunne klare den store opgave, det er, at være budbringer og beskytter.
- Skytsengle har ikke navne
Mange leder efter deres skytsengel navne, men det er spildt krudt. Skytsengle har som udgangspunkt ikke navne, og hvis de har, er det ikke op til dig at finde frem til eller vurdere. Du kan sagtens kommunikere med din skytsengel uden at navngive den.
- Alle har en skytsengel
Vi er alle født med en skytsengel. Det gælder også for dem, der hverken er kristne eller spirituelle.
- En skytsengel kan ikke tage beslutninger
Din skytsengel er en mental og spirituel guide, Guds budbringer og din personlige beskytter. Skytsenglen kan dog ikke tage valg, men kan kun guide dig – valgene er i sidste ende op til dig.
- En skytsengel er en partner for livet
Det gælder både i dette liv, livet før og livet efter. Din skytsengel er din personlige engel, der altid vil følge dig.
- Alle skytsengle er unikke
Ingen engle ligner hinanden, og alle skytsengle har hver især ét menneske, de passer på.
- Skytsengle er kønsløse
Selvom det kan være fristende at tænke på din skytsengel som “han” eller “hun”, har skytsengle ikke køn. Køn er noget biologisk, og det er skytsengle ikke.
Er skytsengle religiøst eller spirituelt?
Oprindeligt er skytsengle omtalt i bibelen og er dermed noget religiøst, der hører kristendommen til. Den spirituelle verden har efterfølgende taget skytsengle til sig, og det giver rigtig god mening.
Når skytsengle omtales spirituelt, har de ikke nødvendigvis en relation til Gud og kristendommen. Ofte er de udtryk for en af Universet sendt beskytter.
Skytsenglen er altså grundlæggende samme fænomen i både kristendommen og den spirituelle verden. Forskellen ligger i, hvorvidt der er tale om en religiøs budbringer, eller en mere universel guide.
I den spirituelle verden er en skytsengel heller ikke nødvendigvis en engel rent udseendemæssigt. Det er en mere en form for aura, og hvorvidt den kan ses i forskellige former, afhænger af tro.
Nogle tror, at skytsengle kan ses som menneskelignende instanser, dyr eller andre væsener. I kristendommen er en skytsengel derimod en engel i traditionel forstand.
Få kontakt til din skytsengel
Kan man kontakte sin skytsengel? Ja, det kan man faktisk. Ikke sådan i direkte tale, men du kan sagtens lære at lytte til og forstå din skytsengel. Og det er en færdighed, der er værd at lære. Hvem vil ikke gerne kunne kommunikere med deres beskytter og budbringer?
Lyt til din intuition
Din intution – din indre stemme – er typisk din skytsengels stemme, der forsøger at fortælle dig noget.
Læg mærke til små indre lyde
En pludselig opstået hyletone i øret kan være din skytsengel, der forsøger at trænge igennem med et budskab.
Læg mærke til pludseligt opståede dufte
Dufte, der kommer ud af det blå, og som er svære at give en forklaring, kan være din skytsengel, der passer på dig.
Læg mærke til søde smage i munden
Smagen af nektar – eller noget tilsvarende sødt – er typisk et tegn fra din skytsengel. Dette er dog et tegn, der typisk er forundt de, der i forvejen er gode til at mærke sig selv, f.eks. via meditation.
Lad dit indre øje vise dig din skytsengel
Vil du gerne se din skytsengel? De færreste ser en fysisk engel i deres liv, mens langt flere oplever at se deres skytsengel med deres indre – eller tredje – øje. Luk øjnene, og find ind til din indre ro; gerne via meditation, og vær åben over for mødet med din engel.