| Måned | Navn | Forkortelse | Dage | Sæson (traditionelt) | Sæson (astronomisk) |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 | januar | jan | 31 | Vinter | Vinter |
| 2 | februar | feb | 28/29 | Vinter | Vinter |
| 3 | marts | mar | 31 | Forår | Vinter |
| 4 | april | apr | 30 | Forår | Forår |
| 5 | maj | maj | 31 | Forår | Forår |
| 6 | juni | jun | 30 | Sommer | Forår |
| 7 | juli | jul | 31 | Sommer | Sommer |
| 8 | august | aug | 31 | Sommer | Sommer |
| 9 | september | sep | 30 | Efterår | Sommer |
| 10 | oktober | okt | 31 | Efterår | Efterår |
| 11 | november | nov | 30 | Efterår | Efterår |
| 12 | december | dec | 31 | Vinter | Efterår |
Du kan i tabellen herover se årets måneder. Listen er i kronologisk rækkefølge, og starter ved januar – nr. 1.
Du kan også se antal dage pr. måned i kolonnen til højre, samt sæsonerne. Alle månederne har 30 eller 31 dage, undtagen februar, som har 28 eller 29 dage – Hvert fjerde år har februar 29 dage. Dette fænomen kaldes Skudår.
Forkortelse af måneder
Der kan tit opstå situationer, hvor man skal forkorte måneder på skrift. Det er egentlig meget simpelt: du tager de tre første bogstaver i måneden, og så har du den korrekte forkortelse.
Det betyder naturligvis også at måneden “maj” ikke bliver forkortet, da den allerede kun er tre bogstaver.
Husk også på, at måneder altid skal staves med lille forbogstav, også ved forkortelsen. Og ved forkortelsen er det UDEN punktum til sidst.
Årstider og sæsonerne
Sæsonerne i tabellen er baseret på de traditionelle nordiske sæsoner. Disse kan varierer rundt over kloden, for eksempelvis ved den nordlige- og sydlige halvkule. Derudover er der også noget der kaldes de “astronomiske årstider”.
De astronomsike årstider følger astronomiske fikspunkter, som ikke er påvirket af kulturelle traditioner. Ifølge de astronomiske årstider starter foråret ved jævndøgnet (hvor solen står præcis over ækvator), og ender ved solhverv.
Derfor begynder og slutter sommeren derfor ved solhverv og ender når jævndøgn kommer igen.
Læs også: månedens horoskop