Hvad kan man lave når man keder sig? Få 15 ideer her

Du har sikkert hørt, at det er sundt at kede sig, men det kan alligevel være frustrerende. Derfor har vi hjulpet og fundet 15 ideer til, hvad du kan lave, når du keder dig.

Skal det være nemt? Så brug vores idé-generator herunder:

Her er noget du kan lave, hvis du keder dig lige nu (tryk på knappen):

  1. Mal i en malebog

Det lyder måske som en aktivitet for børn, men der findes efterhånden et pænt udvalg af malebøger til voksne, herunder blandt andet mandalaer. Du kan enten tage en tur i boghandlen efter en malebog, bestille én hjem online eller finde nogle online print, som du kan printe ud med det samme.

  1. Tegn eller mal et billede

Du kan naturligvis også bare male eller tegne, hvis du ikke har en malebog inden for rækkevidde. Begge dele er afstressende og stimulerende for kreativiteten.

  1. Læs en bog

Måske har du en bog i reolen, det er længe siden, du har læst, eller også kan du finde én online og læse på din smartphone eller tablet. Du kan naturligvis også tage en tur til byens bibliotek og lade dig inspirere.

  1. Gå en tur

Selvom du er træt og ugidelige, kan det betale sig at trække sig selv op af sofaen for at gå en tur. Både dét at bevæge sig og få frisk luft giver nemlig energi. Og så er det en både sund og dejlig måde at bruge tiden på.

  1. Bag en kage

Du kan slå to fluer med ét smæk og bage en lækker kage – eller en pladefuld boller. Udover, at det er hyggeligt at bage, er der også lækkerier til selvforkælelse (eller forkælelse af familien) senere på dagen.

  1. Lær et nyt sprog

Hvis du alligevel keder dig, kan du lige så godt udnytte tiden fornuftigt – for eksempel ved at lære et nyt sprog. Det kan du faktisk gøre direkte fra sofaen med din smartphone i hånden med den gratis app Duolingo, hvor du kan vælge imellem en bred vifte af sprog, som du kan øve dig i at begå dig på – så er du også klar til den næste udlandsrejse.

  1. Ryd op og ryd ud

Keder du dig, kan du lige så godt få noget fra hånden i hjemmet. Selvom det ikke er den sjoveste opgave at give sig i kast med, bliver du med garanti glad for det efterfølgende. Ryd op og ud i køkkenskabene, tøjskabene eller rodeskuffen i skrivebordet. Smid det ud, der alligevel aldrig bliver brugt, og organiser resten på en pæn og praktisk måde.

  1. Skriv en taknemmelighedsliste

Hvis du sidder og hænger med mulen i sofaen, er det nemt at falde i en suppedas af selvmedlidenhed. Derfor kan du overveje at skrive en såkaldt taknemmelighedsliste. Her lister du alle de ting i dit liv, du er taknemmelig for. Det ændrer dit mindset til at fokusere på alt det positive frem for det negative.

  1. Tag et langt karbad

Selvforkælelse er vigtigt, og gider du alligevel ikke sidde og se tv, kan du lige så godt forkæle dig selv på en måde, der mere virker som forkælelse. Har du et badekar, er det oplagt at fylde det og tilsætte velduftende sæbe eller olie – eller tænde stearinlys omkring. Sæt noget afslappende musik på, hør en lydbog eller nyd stilheden.

  1. Lav en omgang hjemme-wellness

Er du ikke den heldige ejer af et badekar, kan et varmt bad stadig være forkælelse. Brug derudover tiden på en grundig barbering, en god bodyscrub og lakering af dine negle. Det er wellness i hjemmeform.

  1. Besøg dine bedsteforældre

Hvis vennerne ikke har tid til at ses, og du alligevel bare trisser rundt derhjemme og keder dig, kan du med fordel besøge nogen, der måske også keder sig. Køb lidt med fra bageren, og tag på besøg hos dine bedsteforældre. De har sikkert en god historie at fortælle – og om ikke andet bliver de med garanti glade for besøget.

  1. Meditér

Alle burde unde sig selv at meditere en gang imellem. Det giver en god selvindsigt, er afstressende og hjælper krop og sind til at få ro. Keder du dig, kan meditation være en god måde at komme ud af kedsomheden på. Det behøver ikke at tage mere end 10 minutter, og du kan finde mange gode videoer på YouTube.

  1. Ryd op i dit fotogalleri

De fleste af os har efterhånden en telefon med et kamera, der svarer til et godt digitalkamera – og deraf har vi typisk også (rigtig) mange billeder. Brug tid på at kigge billederne igennem, mindes svundne tider og stunder og få slettet alle de billeder, der ikke er værd at gemme.

  1. Send gode minder til venner og familie

Når du nu alligevel er i gang med at kigge dine billeder igennem, kan du med fordel sende mindeværdige billeder til familie og venner. Det vil med sikkerhed bringe et smil på deres læber, uanset hvor de er, og hvad de foretager sig.

  1. Læg puslespil

Det lyder måske som noget, man oftest ville foreslå børn, men puslespil er for alle aldre. Det er underholdende, udfordrende og stimulerende for både koncentration og hukommelse.

Bliv inspireret ud af kedsomheden

Langt hen ad vejen handler dét at kede sig nemlig om at være uinspireret. Det kan være svært at huske på de sjove ting, du kan lave, når du er alene – hvis du enten ikke har lavet dem før, eller hvis det er længe siden. Men det gør dem ikke mindre underholdende.

Se også: Få lagt et personligt fødselshoroskop , pesonligt årshoroskop eller et parhoroskop og gå ikke glip af dagens horoskop og månedens horoskop

Modtag dit horoskop på mail hver morgen - gratis

Du får også: 

⭐ Månedlig lodtrækning om personligt horoskop (værdi 235 kr.)

⭐ Ugens & månedens horoskop 

⭐ Mere indsigt i dit stjernetegn

 

100% gratis & ingen spam