De 4 elementer: ildtegn, vandtegn, lufttegn og jordtegn

Du kender højst sandsynligt de 12 stjernetegn, der afhænger af din fødselsdato. Men vidste du også, at de 12 stjernetegn er inddelt i 4 elementer?

Fisken og Krebsen er vandtegn, mens Løven og Vædderen er ildtegn. Men hvilket element tilhører dit stjernetegn – og hvad betyder det i praksis? Det kan du blive klogere på i artiklen her.

Hvad betyder ildtegn, vandtegn, lufttegn og jordtegn?

I ældre tid troede man på, at vores verden bestod af 4 grundlæggende elementer; ild, vand, luft og jord. I dag fortæller det periodiske system os noget andet og mere kompliceret.

Alligevel har det symbolske omkring de 4 grundlæggende elementer hængt ved og bliver i dag blandt andet brugt i astrologi til at forklare forskelle på mennesker og deres måde at anskue verden og hinanden på.

Hvert element har nogle kendetegnende karaktertræk, som kommer til udtryk i større eller mindre grad.

Hvad er ildtegn 🔥?

Stjernetegn: Vædderen, Løven og Skytten

Stjernetegn, der er repræsenteret af elementet ild, har en gnist udover det sædvanlige. De forstår at sparke røv, og de er bogstaveligt talt “on fire”.

Den sprudlende ild kan både komme til udtryk som en positiv energi, et drive, der kan få både ildtegnet selv og andre op i gear og ud af dårligdomme, men den kan også vise sig som et fyrigt temperament; særligt hvis ildtegnets loyalitet er blevet misbrugt.

Hvad er vandtegn 💧?

Stjernetegn: Krebsen, Skorpionen og Fisken

Stjernetegn, der er repræsenteret af elementet vand er meget emotionelle og intuitive. Det er ofte disse stjernetegn, der har en mystisk side, og som har tendens til at være mere spirituelle end gennemsnittet.

Vandtegn værdsætter typisk naturen og det naturlige, og så er de ofte ekstraordinært gode til at aflæse mennesker og stemninger, hvilket får dem langt i livet.

Hvad er lufttegn 💨?

Stjernetegn: Tvillingerne, Vægten og Vandmand

Stjernetegn, der er repræsenteret af elementet luft, er flyvske og drømmende. De lever meget i deres hoveder, er intellektuelle og reflekterende og sætter spørgsmål ved det meste. Ofte får lufttegnet nye ideer, men hopper gladeligt videre til den næste, hvis der opstår en ny og bedre idé.

Lufttegn er typisk gode til at begå sig socialt, til at kommunikere og til sprog, og de nyder at løse udfordringer og at leve et frit liv.

Hvad er jordtegn 🌎?

Stjernetegn: Tyren, Jomfruen og Stenbukken

Stjernetegn, der er repræsenteret af elementet jord, er kendt for deres jordforbindelse og stabilitet. Du kan altid regne med jordtegnet, og personer født i ét af disse stjernetegn bygger typisk rede og sætter pris på materielle ting, der skaber en ramme for deres hverdag.

Jordtegn springer sjældent ud i noget nyt, men værdsætter det gode, de har, og sætter en dyd i tryghed og dét og dem, de kender. Du kan altid regne med, at jordtegnet stiller op, hvis du har behov for det.

Hvordan ved jeg hvilket element jeg er?

Den nemmeste måde at finde ud af, om du er ild-, vand-, luft- eller jordtegn, er at kigge på dit stjernetegn. Der er repræsenteret 3 stjernetegn inden for hvert element.

  • Ildtegn 🔥: Vædderen, Løven og Skytten
  • Vandtegn 💧: Krebsen, Skorpionen og Fisken
  • Lufttegn 💨: Tvillingerne, Vægten og Vandmand
  • Jordtegn 🌎: Tyren, Jomfruen og Stenbukken

Hvor meget, du passer på beskrivelserne for hvert element, afhænger desuden af planeternes placering på din fødselsdato.

Har du 0-1 planeter i elementet, besidder du egenskaberne for elementet i en mild grad, har du 2-4 planeter i elementet, besidder du egenskaberne for elementet i nogen grad, og har du mere end 5 planeter i elementet, besidder du egenskaberne for elementet i udpræget grad.

Det forklarer også, hvorfor nogle ildtegn er mere energiske og temperamentsfulde end andre, og hvorfor nogle lufttegn godt kan leve et relativt stabilt liv. Med kun få planeter i elementet, er det nemlig kunne på visse områder i livet og i din personlighed, at du passer på beskrivelserne.

Et personligt horoskop kan fortælle dig mere om placeringer af planeter i netop dit tilfælde – og dermed give dig en klarhed over, hvor stor en betydning elementet har for netop dit liv.

Hvad kan jeg bruge tegnene til?

Ildtegn, vandtegn, lufttegn og jordtegn forklarer, hvorfor nogle stjernetegn har mere til fælles og fungerer bedre sammen end andre. Et jordtegn og et lufttegn vil typisk få sine udfordringer i et parforhold, da jordtegnet er til det traditionelle og stabile, mens lufttegnet er flyvsk og drømmende.

Elementerne forklarer altså noget grundlæggende om de stjernetegn, der hører til elementet. Det kan give en bedre forståelse af andre og deres måde at være på – og hvorfor nogle personer naturligt har deres udfordringer, mens andre fungerer bedre sammen.

Se også: Få lagt et personligt fødselshoroskop , pesonligt årshoroskop eller et parhoroskop og gå ikke glip af dagens horoskop og månedens horoskop

PERSONLIGT HOROSKOPBESTIL HER
+