Modtag en mail når der er nye horoskoper klar til dig. Servicen er 100% gratis og kan altid frameldes igen.

Skytte – November 2019

I begyndelsen af denne måned rider du videre på bølgen af kommunikationsmæssige opture, som sidste måned har budt på. Du oplever fremgang i både dine personlige forhold og på jobbet, hvor dine input og meninger vægtes højt i beslutningsprocesser, der har stor betydning for dine private såvel som professionelle relationer. Det kan indimellem næsten føles, som om du kan sige hvad som helst og slippe afsted med det. Denne fremgang skyldes ikke mindst Jupiter, der siden sidste måned har opholdt sig i din sektor for meddelelser. Udnyt denne gyldne mulighed for at skabe indflydelse, og du vil nå langt!
D. 7. sker der endnu flere spændende bevægelser på kommunikationsfronten, når en gunstig nymåne træder ind i samme område af dit tegn. Med sig bringer denne unikke konstellation en lykkebringende nyhed. Måske du får mulighed for at bevæge dig op ad den karrieremæssige rangstige eller bliver tilbudt en indflydelsesrig position i en forening, klub eller anden social sammenhæng? Med Merkur tilbage fra sin retrograde periode d. 6. kan denne begivenhed kun få lykkebringende udfald for dit vedkommende.
Hold især udkig med d. 22., hvor en smuk fuldmåne i Krebsens tegn kan hjælpe dig med at nå dine professionelle drømme. Dette kan både være i forhold til et nyt job, men det kan også sagtens være i forhold til en periode med flere rejser i dit arbejdsliv – eller slutningen på et langt og godt arbejdsliv. Hvad end det er, kan du god glæde dig. Måneden slutter af med bølgegang i parforholdet takket være den krigeriske planet Mars i din sektor for partnerskab. Dette betyder dog ikke nødvendigvis en kedelig slutning på en ellers god måned. Har du mod på at lytte og er du villig til at gå på kompromis, kan du og din partner ende med at komme endnu tættere på hinanden end nogensinde før.