Modtag en mail når der er nye horoskoper klar til dig. Servicen er 100% gratis og kan altid frameldes igen.

Fisk – Oktober 2020

Måneden lægger stærkt ud for dit vedkommende, kære ven. Du flyver ind i måneden med fornyet energi og gåpåmod, og det kan mærkes på folk omkring dig. Det kan næsten føles, som om folk hiver og flår i dig for at få en bid af kagen. Alt er muligt. Selvom du økonomisk ikke er helt så ovenpå, er der ingen tvivl om, at du har øjet på bolden og derfor har økonomisk succes inden for rækkevidde. Med en gunstig nymåne i dit tegn d. 7. kommer du endelig et skridt tættere på drømmen om økonomisk frihed. Dette sker med Jupiters lykkebringende indflydelse, hvilket markerer begyndelsen på et nyt kapitel i dit professionelle liv. Hvad end det er opstarten af en ny virksomhed eller forretning eller et skridt højere op ad rangstigen i en eksisterende stilling på arbejdsmarkedet, vil der være godt i vente denne måned.
Merkur vender tilbage på rette spor efter en periode i retrograd d. 6.. Herfra bevæger Merkur sig ind i dit tegn d. 12., hvor du vil mærke et yderligere skub hen imod at turde at tage chancer i dit arbejdsliv såvel som dit privatliv. Den positive nyhed er, at du vil have held i det meste du kaster dig ud i. Nyd denne gunstige position og udnyt den til din fordel! Med Merkur i dit tegn vil svære beslutninger blive nemmere, og kommunikationen vil generelt flyde til din fordel. Har du en sag, der ligger dit hjerte nær, kan du vinde følgere ved at tale højt om den i denne periode. Måske du endda får en vigtig stemme i dit lokalområde eller en indflydelsesrig forening?
På kærlighedsfronten er der også meget godt i vente. En interessant begivenhed omkring fuldmånen d. 22. vil bringe dig tættere på din udkårne. Måske I beslutter jer for at rejse væk i lidt tid eller på anden måde vælger kvalitetstid over et hektisk arrangement. Et huskøb kan endda komme på tale. I disse dage kan det også ske, at en person i din familie rækker ud efter din hjælp. Da du har overskuddet til at tackle denne situation, vil både du og dit familiemedlem komme stærkere ud på den anden side. I slutningen af måneden rykker Mars ind i din sektor for ægte kærlighed.