HJÆLP!

Ad Blocker Aktiveret

Kære besøgende. På Horoskopnettet.dk er alting gratis. Dog skal der betales løn til vores astrolog, der skriver horoskoperne.

Vi opfordrer dig derfor til at deaktivere Adblock, når du besøger vores hjemmeside - idet vores eneste indtægtskilde er reklamevisning. Dermed er du med til at sørge for, at Horoskopnettet.dk kan forblive gratis i fremtiden!

Venlig hilsen Redaktionen.

Forside » Månedens horoskop » Tyren – januar 2018

Tyren – januar 2018

Få dit daglige horoskop i din indbakke, hver dag – gratis

Den rolige og stabile Tyr får en blid start på 2018, som først og fremmest vil byde på spændende, nye muligheder inden for det intellektuelle og kommunikative felt. Måske du har en forfatter gemt i dig, som du inden længe er klar til at røbe for omverdenen, eller du har måske længe arbejdet på et foredrag, som det om lidt er tid til at udkomme og få succes med. Det betyder også, at du efter lang tids indadrettet fokus og tid for dig selv er ved at være parat til at træde frem og nyde frugterne af dit arbejde. Heldigvis får du medvind allerede fra d. 1. januar, hvor en frugtbar fuldmåne sender god energi din vej. Hold fast, for et gavmildt år er begyndt for dig, Tyr!

Fuldmånens kraft vil i særdeleshed også få positiv indflydelse på dine relationer i begyndelsen af januar måned. Det kan blandt andet give anledning til dybe snakke og større indsigt i dine nærmestes liv, men også betyde det nødvendige skub, du som sikkerhedssøgende Tyr har brug for, for at tage springet videre med det, du har arbejdet længe på. En kæreste eller et familiemedlem vil få særlig betydning for din evne til at se dig selv i et nyt, professionelt lys, og du vil have svært ved at fejle, når først du tager det første skridt ud i en ny og spændende tilværelse, hvor det skrevne ord kommer til at spille en vigtig rolle på den ene eller anden måde.

Vær særligt opmærksom på d. 16. januar, hvor en legesyg nymåne lander i dit 9. hus for udvidelse. Her vil du mærke en helt naturlig trang til at udfolde dig kommunikativt såvel som kreativt. Du kan komme til at opleve denne tilstand af løssluppen energi som indre ild, der brænder klart, og som om intet kan holde dig tilbage. Verden er klar til dit talent, så lad den ikke vente længere!

Rating

Del dit månedens horoskop:

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
banner
Close
Få gratis horoskop på mail → Klik her